Vitamin D
D-vitamin bidrager blandt andet til vedligeholdelse af normale knogler og immunforsvarets normale funktion.
Hvad gør D-vitamin?
- D-vitamin er nødvendig for normal vækst og udvikling af knogler hos børn
- Bidrager til at vedligeholde normale knogler
- Bidrager til immunsystemets normale funktion
Knoglesundhed
D-vitamin bidrager aktivt til optagelsen af calcium. Din krop får mest muligt ud af den calcium, du spiser, når du får en tilstrækkelig mængde D-vitamin enten fra din kost eller fra solen. Derfor bidrager D-vitamin til opretholdelsen af normale knogler.
For at opbygge en tilfredsstillende knoglemasse er en tilstrækkelig mængde D-vitamin vigtigt for knoglesundhed. Dette gælder fra man bliver født til op i teenageårene.Ens knoglemasse forringes med alderen.
Ud over D-vitamin og calcium kan motion, hvor du bærer din egen kropsvægt (som f.eks. løb, tennis, fodbold eller dans), styrke dine knogler. Dette hjælper til at opretholde normale knogler, især for ældre.
Immunforsvar
D-vitamin bidrager også til et normalt immunforsvar.
Hvordan får man D-vitamin?
I naturen findes D-vitamin primært i fed fisk. Ifølge de officielle kostråd anbefales det at spise 350 gram fisk om ugen. Det kan opnås ved at spise fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. Der findes små mængder af D-vitamin i mælk og æg, men hvis du f.eks. skal dække dit daglige indtag af D-vitamin med skummetmælk, skal du drikke mindst 6 liter hver dag!
Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men i de nordlige lande specielt fra oktober til april er solen for svag til at huden kan absorbere D-vitamin, og det er derfor nødvendigt at få tilskud via sin kost.
Hvor meget D-vitamin skal man have?
- Voksne og børn fra 4 år anbefales dagligt at indtage 5-10 mcg
- Børn fra 2 uger - 4 år anbefales 10 mcg per dag
- I Danmark anbefaler Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, at gravide og personer med for lidt soleksponering eller personer med mørk hud indtager 10 mcg dagligt. Desuden anbefales ældre over 70 år samt personer med øget risiko for osteoporose et dagligt D-vitamintilskud på 20 mcg kombineret med et calciumtilskud på 800-1000 mg.
Kilder til Vitamin D
Helleflynder
Tun
Laks
Multi-tabs
Kids
Multi-tabs Kids er en velsmagende og tygbar multivitamin- og mineraltablet til børn.
Multi-tabs
Woman 50+
Multi-tabs Woman 50+ er en daglig multivitamin- og mineraltablet tilpasset kvinder 50+.
Multi-tabs
Man 50+
Multi-tabs Man 50+ er en daglig multivitamin- og mineraltablet tilpasset mænd 50+.